| Henriette Leslie Idestrups hjemmeside |
|
|
|
Ane nr. 121 / Anetavle 15 og Anetavle 121 Else Jensdatter Landboe, født 1772 i Aarup, Snedsted sogn, Thisted amt, som datter af Jens Pedersen Landboe og Kirsten Lauridsdatter Mahler. Døbt 26-7-1772 i Snedsted kirke. Konfirmeret 30-3-1788 sammesteds. Død 18-4-1840 i Gjersbøl, Snedsted sogn, Thisted amt, og begravet 27-4-1840. Om Else Jensdatter Landboe vides det, at hun sang folkeviser, idet to af disse er optaget i bogværket "Danmarks Gamle Folkeviser", nemlig "Tro som guld" (variant nr. 254 Ea) og "Redselille og Medelvold" (variant nr. 271 O), der af hendes søn Peder Laugesen blev overleveret til værkets udgiver, folkemindesamleren Svend Grundtvig. Sønnen erindrede da, at han havde lært dem af sin mor i barndommen. Gift (efter forudgående trolovelse) 20-5-1797 i Snedsted sogn, Thisted amt med Lave Poulsen. 9 børn:
|
|
|
,