Henriette Leslie Idestrups hjemmeside

IntroduktionAnetavleOnline træerTo gåderSøgGæstebogE-mail

Ane nr. 86 / Anetavle 10 og Anetavle 86

Olle Christensen (også skrevet som Ole Christensen), født 1782 på Ødegård i Dvergetved, Tolne sogn, Hjørring amt, som søn af Christen Christensen og Anne Lauridsdatter. Døbt 1-1-1783 i Tolne kirke. Død 3-1-1862 i Dvergetved, Tolne sogn, Hjørring amt, og begravet 12-1-1862.

Dragon, senere gårdmand.

Olle Christensen boede ved folketællingen 1801 hos faderens efterfølger på Ødegård, Jens Jespersen, og benævnes da geworben soldat. Ifølge lægdsrullerne blev han dragon i 1804, og gjorde tjeneste ved Jyske Regiment Lette Dragoner. I 1809 opholdt han sig ved regimentet, men var "til hjemsendelse". I 1812 opholdt han sig stadig ved regimentet, og er da anført som udtjent, men ej hjemsendt. I 1814 opholdt han sig hjemme, men året efter blev han soldat ved 3. Jyske Regiment. Efterfølgende har han nok atter boet hos Jens Jespersen på Ødegård, idet han kaldes "af Ødegård", da han i 1819 gifter sig.
Ved ægteskabets indgåelse overtog han den gård i Dvergetved, som hans hustrus afdøde ægtemand, Christen Andreasen, havde købt i 1792. Derefter var han gårdmand på denne gård frem til 1845, hvor han og hustruen gik på aftægt, og overlod gården til hendes svigersøn Jens Kristian Andersen (gift med Anne Marie Christensdatter).

Gift 14-11-1819 i Tolne kirke, Hjørring amt med Maren Christensdatter (Grøntved).

1 barn:
1) Ane Kathrine Olesdatter, født 8-9-1820 i Tolne sogn, Hjørring amt, død 19-9-1871 i Tolne sogn, Hjørring amt.



Forsiden

,