Henriette Leslie Idestrups hjemmeside

IntroduktionAnetavleOnline træerTo gåderSøgGæstebogE-mail

Ane nr. 80 / Anetavle 10 og Anetavle 80.

Anders Thomsen, født 1755 i Bredmose, Lendum sogn, Hjørring amt, som søn af Thomas Olesen og Else Andersdatter. Døbt 22-7-1755 i Lendum kirke, og konfirmeret 10-4-1774 i Torslev kirke. Død 11-1-1833 i Bredmose, Lendum sogn, Hjørring amt, og begravet 20-1-1833.

Fæstebonde (under hovedgården Lengsholm), senere selvejer i Kobbermark i Bredmose.

Anders Thomsen boede i Bredmose, og omtales i folketællingen 1787 som husbeboer. I en opmåling i 1791 af Lengsholms Hovedgårds ejendomme til hoveriets nærmere bestemmelse skrives det, at ejendommens hartkorn var 1-1-1-0, og landgilden 2 Rd. og 12 Sk. Endvidere oplyses det at ejendommen havde 9 tdr. rugland, og at Anders Thomsen på et middel år kunne høste 4 tdr. rug, 10 tdr. byg og 12 tdr. havre, samt bjærge 6 læs hø. Han havde 2 bæster, der kunne trække, 2 plage, 3 køer og tyre, 10 får, lam og beder, samt 1 svin. Ved folketællingen 1801 kaldes han boelsmand og bonde. Han og hans hustru havde ved folketællingen 1787 hans moder boende, og ved folketællingen 1801 hans svigerforældre.
I 1803 købte han den fæstede ejendom til selveje fra Lengsholm, og omtales samme år i en brandtaxation som selvejer af et boelsted i Bredmose. I 1811 var han blandt de af Lendum sogns beboere, hvis ejendomme blev opkrævet et beløb til indfrielse af det lån, som disse havde taget i Den Almindelige Enkekasse i København, da de i 1802 i fællesskab købte Lendum kirke. I 1832 overdrog han ejendommen til sønnen Ole Andersen, og gik sammen med sin hustru på aftægt hos denne.

Fik i 1782 et barn med Maren Christensdatter, født 1759 i Stokbroen, Lendum sogn, Hjørring amt, som datter af Christen Christensen og Anna Sørensdatter:

1) Chresten Andersen, født 1783 i Lendum sogn, Hjørring amt, død samme år sammesteds.

Trolovet 2-10-1785 i Lendum sogn, Hjørring amt med Anne Thomasdatter*. De blev ægteviede 6-11-1785.

9 børn:
1) Et dødfødt barn 1787 i Lendum sogn, Hjørring amt.
2)
Thomas Andersen, født 1788 i Lendum sogn, Hjørring amt.
3)
Chresten Andersen, født 1790 i Lendum sogn, Hjørring amt, død 8-3-1845 i Skærum sogn, Hjørring amt.
4)
Else Andersdatter, født 1791 i Lendum sogn, Hjørring amt, død 15-3-1844 i Lendum sogn, Hjørring amt.
5)
Karen Andersdatter, født 1793 i Lendum sogn, Hjørring amt.
6)
Søren Andersen, født 1794 i Lendum sogn, Hjørring amt, død 24-4-1887 i Lendum sogn, Hjørring amt.
7)
Maren Andersdatter, født 1797 i Lendum sogn, Hjørring amt.
8)
Ole Andersen, født 1798 i Lendum sogn, Hjørring amt, død 15-9-1849 i Lendum sogn, Hjørring amt.
9)
Jens Andersen, født 1803 i Lendum sogn, Hjørring amt, død samme år sammesteds.


* Anders Thomsen og Anne Thomasdatter var beslægtede, idet Anders' farmor Kirsten Pedersdatter var søster til Anne's oldemor Karen Pedersdatter. Deres fælles anepar var således Peder Thomsen og Johanne Rasmusdatter.



Forsiden

,